Sjællandske Midtbane

200 meter Jernbanehistorie lige i baghaven

Lige udenfor mine vinduer kørte den Sjællandske Midtbane i perioden 17. november 1928 til 14. maj 1936

Mange kender vel kun Midtbanen som den for længst nedlagte DSB-strækning Frederikssund-Hvalsø-Ringsted.

Imidlertid drejer det sig faktisk om hele strækningen Hillerød-Slangerup-Frederikssund-Hvalsø-Ringsted-Næstved er således også et stykke af Midtsjællandsbanen selvom mange egentlig forbinder den med en del af Sydbanen, men Sydbanen forløber faktisk som Roskilde-Køge-Næstved, ofte i dag benævnt som ”Lille Syd”

Baneføringen fra Næstved til Frederikssund

Midtbanen fik – som bekendt en ganske krank skæbne. Man var meget længe om at beslutte den anlagt, og da den endelig blev det (delvis), ja så var det egentlig for sent, og så blev strækningen Hillerød-Frederikssund endda aldrig færdigbygget.
Var man langsom til anlægget, var man til gengæld hurtig til at nedlægge banen igen, idet strækningen Frederikssund-Hvalsø-Ringsted allerede blev nedlagt i 1936, otte år efter det sidste strækningsafsnits åbning for drift

Jernbanens forhistorie strækker sig helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, og bliver først vedtaget ved lov nr. 156 d. 27. maj 1908, hvor: ”Ministeren for offentlige Arbejder bemyndiges til for Statskassens Regning at lade anlægge en Jernbane fra Næstved over Herlufmagle By, Glumsø, Sandby, Ringsted, Hvalsø, Skibby, Frederikssund og Slangerup til Hillerød.”

Anlægsarbejdet startede I 1917 på strækningen Næstved-Ringsted og var først helt afsluttet i Frederikssund 1928. Strækningen Frederikssund-Hillerød manglede kun udlægning af skinner, da det blev besluttet at nedlægge hele banen igen i 1936.

Grus og sten til strækningen Hvalsø – Frederikssund blev hentet i en grusgrav sydvest for Hvalsø via et arbejdsspor over Kalundborgbanen, dette sportrace ses stadig hæve sig mellem vejene Kalvehaven og Provstevænget. (se luftfoto herunder)

Samme kortudsnit 2020

Der er flere teorier om grundene til banens manglende succes, bl.a. svigtende passagertal og godstransport, dårligt materiel og endeløse forsinkelser. Men givet er det, at København var ikke interesseret i at godstrafikken fra Norge og Sverige skulle køre udenom hovedstaden. Så dygtigt politisk lobbyarbejde tog endeligt livet af banen. Jernbanen har dermed rekord som den banestrækning, der har eksisteret i kortest tid i Danmarkshistorien.

Skinnerne blev flyttet til og genbrugt i Jylland og broen over fjorden til Frederikssund blev flyttet til Limfjorden, hvor den stadig er i brug.

Allerede ved anlæggelsen sikrede DSB sig muligheden for at gøre jernbanen dobbeltsporet, så på flere af mine genboers grunde (mod nordvest) – der støder op til den gamle bane! – er der tinglyst ekspropriations klausuler.

”Banegraven” har i en periode været brugt som skydebane bl.a, for hjemmeværnet

Den 14. maj 1936 kørte det sidste officielle tog mellem Ringsted og Frederikssund. Midtbanens korte liv var til ende. Små otte år strakte det sig over. 

Kildemateriale

Tak til mine gode naboer Anders Munk og Ib Larsen for faktuelle informationer og oplysninger til beskrivelsen om den Sjællandske Midtbane.

Nutid.

Den del af den omtalte banegrav – hvor man må færdes – strækker sig fra stien imellem Bentsensvej og Trebiens Allé boligvej 1 derfra under broen og til Buskestien.

En smuk strækning på ca. 200 mtr. hvor man færdes i stilhed forsænket ca. 4 meter under det omkringliggende landskab, kun omgivet af fuglekvidder og vindens susen i trætoppene.

Hvor er jeg heldig at have direkte adgang til denne oplevelse.