Siden opleves bedst med dit device vendt i horizontal position


Slægtsbog for efterkommere
efter
Johan Frederik Hyttel født 1811
og
Johanne Maria Christensdatter (Mørk)

Hvad af Fædres Saga findes
bør af Efterslægten mindes

G

Forord

Denne “Web” udgave af “Hyttel” familiens slægtsbog, for efterkommere efter Johan Frederik Hyttel født 1811, er lagt på nettet af Henrik Hyttel Eriksen på baggrund af den i slægten værende originale slægtsbog oprindeligt foranlediget udført af Inspektør Carlo Hüttel og Hustru.

Hvor teksten/oplysningerne er skrevet med denne farve, gælder det at det er opdateringer i forhold til den oprindelige slægtsbog.

Er du en Hyttel / Hüttel og kan Du ikke finde dig selv eller dine aner i her i denne “Webbificerede” udgave skyldes det formodentlig at Hyttel slægtens stamfader Frederik Wilhelm Hyttel fik 4 Børn, Johan Frederik Hyttel, Palle Mørk Hyttel, Dorthea Kathrina Hyttel og Carl Severin Hyttel og denne Slægtsbog omfatter udelukkende efterkommere efter Johan Frederik Hyttel og dennes hustru Johanne Maria Christensdatter (Mørk)

Hvorfor hedder nogen Hüttel og andre Hyttel? jeg ved det ikke, men jeg har den teori, at da det jo var præsten som skrev i kirkebøgerne efter dåben, så mon ikke om det var op til ham, om han ønskede at anvende det tyske eller det mere almindelige y, har du en anden teori eller konkret viden, hører jeg meget gerne fra dig. Jeg begrunder min teori med at jeg har kendskab til 2 søstre, hvor den enes efternavn er Hüttel og den andens er Hyttel og præsten var ikke den samme.

Lidt statistik:

Mænd og kvinder i Danmark med efternavnet ‘Hyttel’, 2022 – 374 & mænd og kvinder i Danmark med efternavnet ‘Hüttel’, 2022 – 129

Kilde, Danmarks Statistik Navnedatabasen indeholder kun oplysninger om første fornavn samt sidste efternavn – altså ikke mellemnavne. Er dit fulde navn fx Dorthe Høst Larsen, vil du være registreret under Dorthe Larsen. 

Billeder:

Slægtsbogens billeder er ligeledes indsat i denne “Web” udgave. Aner hvor billedmateriale er tilgængeligt vil være fremhævet med kursiv blå skrift som et aktivt link til billedet.

Ved Udarbejdelse af den originale Slægtsbog er anvendt Kirkebøger, Folketællingslister, Lægdsruller, Skifteprotokoller, Skøde- og Panteprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger, i nogen grad personalehistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt, Statens Avissamlinger. Endelig er der benyttet materiale, som har været i slægtens besiddelse. For Anetavlen gælder det, at hver slægtslinje er fulgt så langt tilbage, som det har været muligt ved hjælp af de bevarede kilder, og når en linje standser op, må det derfor forstås således, at enten svigter kilderne helt – kirkebøger eller andre arkivalier findes ikke – eller de pågældende personer ses ikke døbt i det sogn, hvori de har levet, ligesom heller ikke deres forslægt har nogen tilknytning til sognet. I sådanne tilfælde er, også alle omliggende sognes kirkebøger.

Gamle dokumenter og lignende er afskrevet direkte, og de fejl m.v., der forekommer i originalen, vil altså også forekomme i afskriften. De i ældre kirkebøger anvendte latinske Søn- og Helligdagsbetegnelser er omregnet til kalenderdatoer. Ved stednavne er, hvor de ikke forekommer som citat fra arkivalier, anvendt den stavemåde, som benyttes i Post- og Telegrafvæsenets adressebog. I Lister over faddere og forlovere anvendes som regel den samme angivelse og stavemåde, som er benyttet i den pågældende kirkebog, da det vil føre for vidt at identificere hver enkelt fadder eller forlover. Da størsteparten af arkivalierne – bl.a. kirkebøgerne – endnu er utilgængelige for rene efter l890, beror bogens oplysninger efter dette er hoved saglig på meddelelser fra slægtens medlemmer og er alts ukontrollable gennem arkivalier.

Efterslægtstavlen er opbygget på følgende måde: børnene af de personer, som efterslægtstavlen går ud fra, er betegnet med romertal. Hvert romertals børn er betegnet med stort bogstav, hvert stort bogstavs børn er betegnet med arabertal, og hvert arabertals børn er betegnet med lille bogstav. Små bogstavers børn betegnes med arabertal efterfulgt af en parentes. I Forhold til stamfaderen er romertal altså børn, store bogstaver børnebørn, arabertal oldebørn o.s.v.

Af Hensyn til overskueligheden er der lavet indrykninger ved hvert generationsskifte.

Navne og data på nulevende personer er så vidt muligt anført efter egne opgivelser, og der kan derfor forekomme tilfælde, hvor f.eks. søskendes efternavne er stavet forskelligt.

Hvor oplysninger om nulevende personer er ufuldstændige, skyldes dette almindeligvis ubesvarede forespørgsler eller ukendte adresser, så forespørgsel ikke har været mulig.

For efterslægtstavlen gælder det i øvrigt, at fødesognet almindeligvis anføres efter selve fødestedet, hvilket dog ikke gælder købstæder eller større kendte lokaliteter, hovedstaden og udlandet I øvrigt takker vi slægtens medlemmer for den velvilje, man har vist os under bogens udarbejdelse, og udtrykker vort håb om, at denne slægtsbog må blive til glæde for såvel nulevende som kommende generationer.

 

IV. Christine Frederikke Hyttel
født d. 17. Marts 1846 i Sæby, Død d. 8.Juni 1935 i Frederikshavn, gift d. 10. November 1878 i Sæby med Jens Erecius Spliid, Skibstømrer, født d. 23. Marts 1843 i Frederikshavn, Død d.6. August 1916 samme Sted, Søn af Spækhøker Hans Lorentz Spliid og Hustru Mariane Elisabeth Erecius. Bosat: Kløvervej 2 C, Frederikshavn.
J.E.S. blev uddannet som Skibstømrer og arbejdede ved dette Fag indtil 1881, da han måtte opgive det på Grund af svækket Syn; havde derefter forskelligt arbejde, var således i 30 aar Bademester ved Frederikshavn badeanstalt om sommeren, handlede om Vinteren med Fisk og virkede samtidig som Bud for forskellige Foreninger
A. Mariane Elisabeth Spliidfødt d. 31. August 1879 i Frederikshavn, Død d. 4. Juni 1940 i København, gift d. 27. November 1902 i Frederikshavn med Hans Christian Christiansen Due, Navneændring 1905 fra Hans Christian Christiansen, Skrøder, født d. 19. Oktober 1880 i Rørbæk, Sakskøbing, Død d. 9. September 1960 i Montana, U.S.A., Søn af Dykker Rasmus Christiansen Due og Hustru Johanne Hansen; Ægteskabet opløst ca. 1910. Bosat: Tårnby pr. Kastrup.
M.E.S. lærte at sy og rejste omkring 1913 til København, hvor hun var beskæftiget som Syerske forskellige Steder.
H.C.C.3. lærte Skrædderfaget og arbejdede en Tid i Randers, hvorpå han kom til Frederikshavn; efter Ægteskabets Opløsning udvandrede han til Amerika og virkede bl.a. i en årrække som Bygningssnedker i Montana. Han var gift igen 2 Gange og havde da Børnene Ellen og Vilfort
1. Carla Johanne Elisabeth Due, født d. 25. Juni 1903 i Frederikshavn, gift d. 11. Februar 1924 i København med Aage Qvist Hansen, Snedker, født d. 5. Juli 1902 i Frederikshavn, Søn af Skibstømrer Hans Peter Qvist Hansen og Hustru Petrea Andersen. Bosat: Paarupvej 8, Kastrup.
C.J.E.D. arbejdede i 5 Aar på Frederikshavn Mineralvandsfabrik og rejste derpå i 1923 til København.
Aa.Q.H. stod i Lære som Snedker på Skibsværftet i Frederikshavn og var ansat der til 1923, arbejdede i nogle Aar på Søndre Værft i København og har siden 1934 været beskæftiget som Snedker på Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri A/S, København
a. Knud Qvist Hansen, født d. 11. Juli 1925 i København, Død d. 23. December 1928 samme Sted.
b. Aase Qvist Hansen, Kontorist, født d. 2. Maj 1929 i København, Død d. 3. August 1952 efter et Ulykkestilfælde, gift i September 1946 i Tårnby med Bent Jensen, Typograf.- B.J. er gift igen. Bosat: Albaniensgade 7, København S.
Aa.Q.H. havde en Tid Plads på Kontor i København.
B.J. blev uddannet som Typograf, aftjente sin Værnepligt og fortsatte derefter ved Faget i København
  1) Svend Aage Jensen, født i April 1947 i Tårnby, Død i April 1948 i København.
c. Grethe Qvist Hansen, Husassistent, født d. 5. December 1936 i København. Bosat: Dronningensvej 30, København
F.G.Q.H. var hjemme et Par Aar, stod 1 år i Lære som Bogbinderske ved et Firma i København og virkede derefter som sådan indtil 1957, da hun fik Plads som Husassistent på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg; var Sommeren 1956 Elev på Luthersk Missionsforenings Højskole i Hillerød og deltog 1962 i et 5-Maaneders Kursus på Bibelskolen i Hillerød.
2. Hans Chr. Vilfort Dervey, født d. 7. April 1905 i Frederikshavn, gift med Marie
Bosat: Paradise, Utah, U.S.A.
3. Esbern Erecius Christiansen Due, Bagerlærling, født 1908 i Frederikshavn, Død 1923 i København
4. Carlo Spliid, Død 3 Aar gammel. 
5. Haakon Spliid, Invalidepensionist, født d. 5. September 1914 i København, Død d. 10. Juni 1958 samme Sted 
6. Sonja Spliid, Husbestyrerinde, født d 4. Marts 1915 i København, Død d. 23. September 1958, gift med Villy Olsen, Husmand; Ægteskabet opløst 
 a. Jytte Spliid, Kontorist, født d. 10. Februar 1941. Bosat: Kronborggade 16, København
 b. Svend Aage Spliid Olsen. Bosat: Barnets Hus, Munkerup pr. Dronningmølle.
7. Kaj Aage Spliid, Chauffør, født d. 12. November 1917 i København, gift d . 27. Januar 1946 i Valsgaard med Krista Neergaard Olesen, Kontorist, født d. 26. Marts 1927 i Valsgaard, Datter af Landmand Peter Olesen og Hustru Jakobine Hermansen. Bosat: B.S. Ingemanns Vej 28, Viborg.
K.Aa.S. har bl.a. en Tid været beskæftiget på Arresthuset i Viborg, blev senere ansat ved arbejdernes Fællesbageri A/S, Viborg, og virker nu som Chauffør.- K.Aa.S. har besøgt Idrætsskolen i Vejle 8 Gange, er her brevet uddannet som Bokseinstruktør samt Dommer og er nu Formand for Viborg Atletklub
a. Bente Neergaard Spliid, Kontorelev, født d. 15. Juni 1945 i Valsgaard.
B. Johan Frederik Vilhelm Spliid, født d. 18. Oktober 1881 i Frederikshavn, Død d. 28. Oktober 1884 samme Sted
C. Hans Lorentz Spliid, Maler, født d. 25. Januar 1884 i Frederikshavn. Bosat: Kløvervej 2 C, Frederikshavn. H.L.S. blev uddannet som Maler i Frederikshavn, bl.a. hos Marinus Jensen, var derefter beskæftiget hos forskellige Mestre i Frederikshavn og rejste i 1909 til Norge, hvor han arbejdede de følgende Somre indtil 1920, mens han om Vinteren opholdt sig i Danmark; virkede senere en årrække som Maler på Frederikshavns Værft & Flydedok A/S og var 1941-1952 ansat hos Malermester Richard Nielsen i Frederikshavn, hvorefter han en kort tid drev selvstændig Forretning.
D. Johan Frederik Hyttel SpliidBoghandler og Bogbinder, født d. 25. Februar 1886 i Frederikshavn, gift d. 11. Maj 1913 i Fårevejle med Jensine Jensen, født d. 17. April 1891 i Stubberup, Fårevejle, Datter af Smed Jens Peter Jensen og Hustru Ane Margrete Rasmussen. Bosat: Fårevejle pr. Fårevejle St.
1. Ruth Kirstine Hyttel Spliid, Afdelingssygeplejerske, født d. 4. April 1916 i Fårevejle.
Bosat: Statshospitalet, Nykøbing Sjælland.
R.K.H.S. lærte Husgerning og havde bl.a. i 3 1/2 år Plads på statshospitalet i Nykøbing Sjælland, var 1936 Elev på Fårevejle Højskole og blev derpå uddannet som Sygeplejerske på Centralsygehuset i Holbæk, fik supplerende Uddannelse på Statshospitalet i Nykøbing Sjælland samt på Frantz Howitz Fødeklinik i København, var i 2 Aar Aspirant og blev derefter i 1943 fast ansat ved Statshospitalet i Nykøbing Sjælland; udnævntes 1946 til afdelingssygeplejerske, var et halvt Aar på et Hospital i Norge og kom derpå tilbage til Nykøbing Sjælland, gennemgik i 1958 et kursus på Institut for Syge- og Sundhedsplejersker ved, Aarhus Universitet, virkede et Par år som Afdelingssygeplejerske på Statshospitalet i Glostrup og blev derefter genansat ved Statshospitalet i Nykøbing Sjælland
2. Robert Hyttel Spliid, OverLærere, født d. 7. September 1917 i Fårevejle, gift d. 20. Juli 1946 på Nekselø, Føllenslev, med Bodil Kirstine Elisabeth Sørensen, Lærerinde, født d. 11. Januar 1920 på Frederiksberg, Datter af Gårdbestyrer Laurits Heinrich Sørensen og Hustru Nielsine Sofie Nielsen.
Bosat: Holbækvej 108, Jyderup.
 
 a. Anne Birgitte Spliid, født d. 7. Juni 1947 på Frederiksberg
 b. Gunhild Spliid, født d. 24. september 1948 på Frederiksberg.
 c. Niels Henrik Hyttel Spliid, født d. 4. August 1955 i Jyderup
3. Gudrun Hyttel Spliid, Børnehaveleder, født d. 13. April 1920 i Fårevejle. Bosat: Toftebæksvej 15, Kgs. Lyngby.
G.H.S. var beskæftiget ved Husgerning hjemme og i forskellige Pladser indtil 1943, afbrudt af Ophold på Fårevejle Højskole samt på Haslev Håndværkerhøjskole, dimitteredes som Børnehave Lærerinde fra Frøbelseminariet i København 1945 og havde derefter Ansættelse ved forskellige børnehaver, var 1949-1950 på Studieophold i Schweiz og har siden 1953 været Leder af Hellerup MenighedsBørnehave
4. Else Hyttel Spliid, født d. 6. August 1921 i Fårevejle, gift d. 6. November 1948 i Fårevejle med Peter Højmark Christensen, Gårdejer, født d. 19. September 1922 i Kvissel, sted, Søn af Gårdejer Ejner Christensen og Hustru Dagmar Jensen. Bosat: Sandby.
E.H.S. var beskæftiget ved Husgerning indtil sit Giftermål og tjente bl.a. i Holbæk samt i Svinninge.
P.H.C. blev uddannet ved Landbruget, var Elev på Vallekilde Højskole Vinteren 1942-1943, havde derefter bl.a. Plads på HovedGården Algestrup i Føllenslev og drev 1950-1959 en Ejendom ved, Asnæs, hvorpå han overtog sin nuværende Gård
 a. Ole Højmark Christensen, født d. 9. Oktober 1950 i Asnæs.
 b. Hanne Højmark Christensen, født d. 1. Maj 1953 i Asnæs.
 c. Peer Højmark Christensen, født d. 22. Maj 1957 i Asnæs.
5. Eva Hyttel Spliid, født d. 12. Juni 1926 i Fårevejle, gift første Gang i Maj 1953 i Fårevejle med Verner Nielsen, Fængselsbetjent, født d. 18. April 1916; Ægteskabet opløst; gift anden Gang d. 26. December 1963 i Viborg med Anders Hellerup, Gårdejer, født d. 24. Maj 1924 i Hellerup, Finderup, Søn af Gårdejer Jakob Hellerup og Hustru Ane Jensen Bosat: Hellerup pr. Ravnstrup.
E.H.S. var hjemme indtil 1945, afbrudt af et Ophold på Fårevejle Efterskole i 1942, lærte 1 aar Barnepleje i Valby og virkede i en årrække som Barneplejerske, hvorefter hun var ansat som Medhjælper i Børnehaver i Rødovre og Viborg. Efter Ægteskabets Opløsning havde hun Plads som Husbestyrerinde i Ringsted samt i Ravnstrup.
A.H. blev uddannet ved landbruget, var Elev på Vestbirk Højskole Vinteren 1943-1944 samt på Asmildkloster Landbrugsskole Vinteren 1944-1945 og overtog i 1954 sin FødeGård, der har været i Slægtens Eje i mange Generationer. 
 a. Søren Spliid Nielsen, født d. 28. April 1954 på Rigshospitalet i København
E. Laurits Martin Spliid, Mineralvandsfabrikant, født d. 4. Marts 1890 i Frederikshavn, Død d. 21. Juni 1962 samme Sted, gift d. 14. Maj 1916 i Frederikshavn med Magdalene Amalie Jensen, født d. 28. Juni 1892 på Lysmose Mark, Hermested, Datter af Husmand Thomas Christian Jensen og Hustru Marie Madsen. Bosat: Frederikshavn.
M.A J. har nu Ophold på Caspers Stiftelse i Frederikshavn.
1. Eva Hyttel Spliid, født d. 8. Maj 1917 i Frederikshavn, gift d. 10. April 1941 i Frederikshavn med Carl Emil Hjorth Petersen, Disponent, født d. 16. December 1916 i Frederikshavn, Søn af Arbejdsmand Carl Valdemar Emil Petersen og Hustru Sofie Hjorth. Bosat: Rudolph Wulffs Gade 11, Aarhus C.
E.H.S. hjalp dels Faderen og var dels på Kontor indtil sit Giftermål.
C.E.H.P. blev uddannet inden for Manufakturbranchen i Frederikshavn, drev 1938-1950 Selvstændig Forretning i Frederikshavn og har siden været ansat som Disponent hos Manufakturhandler P. Houlberg jun. i Aarhus
 a. Per Hjorth Petersen, Kontorelev, født d. 18. Januar 1948 i Frederikshavn
2. Oda Spliid, Damefrisør, født d. 19. September 1919 i Frederikshavn, gift d. 14. Juni 1943 i Frederikshavn med Niels Brunsgaard, Navneændring 1962 fra Niels Brunsgaard Sørensen, KontorFuldmægtig, født d. 13. December 1918 i Thisted, Søn af redaktør Clemmen Brunsgaard og Hustru Kristine Pedersen. Bosat: Østergade 7, Thisted.
O.S. blev uddannet som DameFrisør i Frederikshavn og købte i 1941 sin nuhavende Salon i Thisted.
N.B tog realeksamen i Thisted 1934, blev derefter kontoruddannet og har siden 1941 haft ansættelse på Politikontoret i Thisted, de senere Aar som Fuldmægtig 
 a. Jan Brunsgaard, født d. 15. September 1949 i Thisted.
3. Poul Spliid, Overtjener, født d. 14 Januar 1921 i Frederikshavn, gift d. 3. September 1942 i Sæby med Bodil Helena Pedersen, født d. 27. Januar 1925 i Sæby, Datter af Vognmand Christian Pedersen og Hustru Ane Marie Christensen. Bosat: Brovej 162, Middelfart.
P.S. blev uddannet som Tjener på Hoffmanns Hotel i Frederikshavn og var her indtil 1941, aftjente sin Værnepligt som CB’er, havde en årrkke Ansættelse på Restaurant Ritz i Frederikshavn og har siden 1951 virket som Overtjener på Restaurant Broen i Middelfart.
B.H.P. var beskæftiget ved Husgerning hjemme indtil sit Giftermål. 
 a. Jytte Spliid, Ekspeditrice, født d. 24. September 1942 i Frederikshavn
4. Aase Spliid, født d. 1. Juni 1923 i Frederikshavn, gift d. 14. Maj 1951 i Frederikshavn med Henry Frederiksen, Værkmester, født d. 7. April 1924 i Kolding, Søn af Losseformand Andreas Karl Frederiksen og Hustru Elna Elvira Augenia Rasmussen. Bosat: Nordre Ringvej 65, Kolding.
Aa.S. var en Tid i Huset, blev derefter uddannet som DameFrisør og virkede som sådan indtil sit Giftermål.
H.F. blev udlært som Mekaniker i Kolding 1942, tog senere Maskinisteksamen, aftjente 1946-1947 sin Værnepligt i Frederikshavn, sejlede i 2 Aar som Maskinist, var 1949-1960 Maskinmester og har siden været Værkmester. 
a. John Spliid Frederiksen, født d. 5. December 1954 i Kolding
b. Helle Spliid Frederiksen, født d. 8. Oktober 1958 i Kolding
5. Jytte Spliid, født d. 26. Februar 1932 i Frederikshavn, Død d. 1. Februar 1936 samme Sted
6. Inge Spliid, DameFrisør, født d. 3. April 1937 i Frederikshavn, gift d. 15. August 1959 i Frederikshavn med Svend Jørn Tolsmark, Navneændring 1959 fra Jensen, Radiotekniker, født d. 28. Maj 1936 i København, Søn af Ejvind Jørn Jensen og Hustru Ely Olesen. Bosat: Danmarksgade 17, Frederikshavn.
I.S. kom 1952 i Lære som DameFrisør i Frederikshavn og arbejder stadig ved Faget.
S.J.T. udlærtes som Elektriker i Frederikshavn 1956, indkaldtes 1958 til Militærtjeneste ved Flyvestation Værløse og var senere tjenstgørende i Aalborg, fortsatte efter Hjemsendelsen ved Faget en Tid og virker nu som Radiotekniker.
a. Jeanette Tolsmark, født d. 3. August 1961 i Frederikshavn

 

Christine Frederikke Hyttel

(IV)
Christine F. Hyttel
Jens Ericus Spliid

mariane e spliid

(IV A)
Mariane Elisabeth Spliid
Hans C. Christiansen Due

hans l spliid

(IV C)
Hans Lorentz Spliid

johan f hyttel spliid

(IV D)
Johan Frederik Hyttel Spliid
Jensine Jensen

laurits m spliid

(IV E)
Lauritz Martin Spliid
Magdalene Amalie Jensen

Galleri

Tilbage til slægtsbog

Tilbage til start