I. Frederik Wilhelm Hyttel

Slægtsbog for efterkommere
efter
Johan Frederik Hyttel født 1811
og
Johanne Maria Christensdatter (Mørk)

Hvad af Fædres Saga findes
bør af Efterslægten mindes

Denne “Web” udgave af “Hyttel” familiens slægtsbog, for efterkommere efter Johan Frederik Hyttel født 1811, er lagt på nettet af Henrik Hyttel Eriksen på baggrund af den i slægten værende originale slægtsbog oprindeligt foranlediget udført af Inspektør Carlo Hüttel og Hustru.

Hvor teksten/oplysningerne er skrevet med denne farve, gælder det at det er opdateringer i forhold til den oprindelige slægtsbog.

Er du en Hyttel / Hüttel og kan Du ikke finde dig selv eller dine aner i her i denne “Webbificerede” udgave skyldes det formodentlig at Hyttel slægtens stamfader Frederik Wilhelm Hyttel fik 4 Børn, Johan Frederik Hyttel, Palle Mørk Hyttel, Dorthea Kathrina Hyttel og Carl Severin Hyttel og denne Slægtsbog omfatter udelukkende efterkommere efter Johan Frederik Hyttel og dennes hustru Johanne Maria Christensdatter (Mørk)

Hvorfor hedder nogen Hüttel og andre Hyttel? jeg ved det ikke, men jeg har den teori, at da det jo var præsten som skrev i kirkebøgerne efter dåben, så mon ikke om det var op til ham, om han ønskede at anvende det tyske eller det mere almindelige y, har du en anden teori eller konkret viden, hører jeg meget gerne fra dig. Jeg begrunder min teori med at jeg har kendskab til 2 søstre, hvor den enes efternavn er Hüttel og den andens er Hyttel og præsten var ikke den samme.

Lidt statistik:

Mænd og kvinder i Danmark med efternavnet ‘Hyttel’, 2022 – 374 & mænd og kvinder i Danmark med efternavnet ‘Hüttel’, 2022 – 129

Kilde, Danmarks Statistik Navnedatabasen indeholder kun oplysninger om første fornavn samt sidste efternavn – altså ikke mellemnavne. Er dit fulde navn fx Dorthe Høst Larsen, vil du være registreret under Dorthe Larsen. 

Billeder:

Slægtsbogens billeder er ligeledes indsat i denne “Web” udgave. Aner hvor billedmateriale er tilgængeligt vil være fremhævet med kursiv blå skrift som et aktivt link til billedet.

Ved Udarbejdelse af den originale Slægtsbog er anvendt Kirkebøger, Folketællingslister, Lægdsruller, Skifteprotokoller, Skøde- og Panteprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger, i nogen grad personalehistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt, Statens Avissamlinger. Endelig er der benyttet materiale, som har været i slægtens besiddelse. For Anetavlen gælder det, at hver slægtslinje er fulgt så langt tilbage, som det har været muligt ved hjælp af de bevarede kilder, og når en linje standser op, må det derfor forstås således, at enten svigter kilderne helt – kirkebøger eller andre arkivalier findes ikke – eller de pågældende personer ses ikke døbt i det sogn, hvori de har levet, ligesom heller ikke deres forslægt har nogen tilknytning til sognet. I sådanne tilfælde er, også alle omliggende sognes kirkebøger.

Gamle dokumenter og lignende er afskrevet direkte, og de fejl m.v., der forekommer i originalen, vil altså også forekomme i afskriften. De i ældre kirkebøger anvendte latinske Søn- og Helligdagsbetegnelser er omregnet til kalenderdatoer. Ved stednavne er, hvor de ikke forekommer som citat fra arkivalier, anvendt den stavemåde, som benyttes i Post- og Telegrafvæsenets adressebog. I Lister over faddere og forlovere anvendes som regel den samme angivelse og stavemåde, som er benyttet i den pågældende kirkebog, da det vil føre for vidt at identificere hver enkelt fadder eller forlover. Da størsteparten af arkivalierne – bl.a. kirkebøgerne – endnu er utilgængelige for rene efter l890, beror bogens oplysninger efter dette er hoved saglig på meddelelser fra slægtens medlemmer og er alts ukontrollable gennem arkivalier.

Efterslægtstavlen er opbygget på følgende måde: børnene af de personer, som efterslægtstavlen går ud fra, er betegnet med romertal. Hvert romertals børn er betegnet med stort bogstav, hvert stort bogstavs børn er betegnet med arabertal, og hvert arabertals børn er betegnet med lille bogstav. Små bogstavers børn betegnes med arabertal efterfulgt af en parentes. I Forhold til stamfaderen er romertal altså børn, store bogstaver børnebørn, arabertal oldebørn o.s.v.

Af Hensyn til overskueligheden er der lavet indrykninger ved hvert generationsskifte.

Navne og data på nulevende personer er så vidt muligt anført efter egne opgivelser, og der kan derfor forekomme tilfælde, hvor f.eks. søskendes efternavne er stavet forskelligt.

Hvor oplysninger om nulevende personer er ufuldstændige, skyldes dette almindeligvis ubesvarede forespørgsler eller ukendte adresser, så forespørgsel ikke har været mulig.

For efterslægtstavlen gælder det i øvrigt, at fødesognet almindeligvis anføres efter selve fødestedet, hvilket dog ikke gælder købstæder eller større kendte lokaliteter, hovedstaden og udlandet I øvrigt takker vi slægtens medlemmer for den velvilje, man har vist os under bogens udarbejdelse, og udtrykker vort håb om, at denne slægtsbog må blive til glæde for såvel nulevende som kommende generationer.